Andre måder at få backlinks

Linkkataloger er ikke den eneste måde, hvorpå du kan få backlinks. Mange websider ville være interesseret i at bytte link med dig, det vil sige at du får et backlink, og de får et link – det er en win-win situation. Det er dog vigtigt, at I ikke bytter links direkte. Hvis webside A linker til webside B, bør webside B ikke linke til webside A. Søgemaskiner opfanger direkte linkbytning, og det kan forringe kvaliteten på det pågældende backlink. Ejer du flere websider kan en linkbytning foregår på følgende måde: Webside A linker til webside B, og webside C linker til webside A.

Du kan også få backlinks ved at ansøge om at sponsorere en sportsklub eller en velgørenhed. Ofte listes sponsorer med weblink på den pågældende webside. Sportsklubber og velgørenheder har som regel websider af høj kvalitet og med mange besøgende, og det kan derfor være en stor fordel at få dit link på en sådan webside. Den eneste ulempe er, at det ofte kan være rigtigt dyrt at blive sponsor, så det kommer selvfølgelig an på dit budget, om denne mulighed er passende for dig.

En tredje mulighed for at få gode backlinks er ved at kontakte websider og spørge, om du kan købe et link på deres side. Prisen på dette kan variere utroligt meget fra webside til webside, og der er også mange websider, der slet ikke vil være interesseret i et samarbejde. Det kræver en del arbejde, at finde passende sider og arrangere et samarbejde. Men det kan helt sikkert være arbejdet værd, hvis resultatet er en bedre placering i søgemaskinerne. Jo højere din webside rangeres for et specifikt søgeord på en søgemaskine, jo flere besøgende vil du få på din side. Og jo flere besøgende, jo flere penge kan du tjene. Derved kan linkbuilding være en nødvendig investering for dit firma.